50 m. træning på Vestereng

For første gang siden september har jeg været ude at skyde 50 meter, og forinden var det 2 år siden jeg havde være afsted, så det er lidt af en omvæltning at komme ud i kulden og ned på albuerne igen.

Til forskel fra i september har jeg nu fået en ny riffel til låns – en Walther KK300 med en let pibe, hvor jeg tidligere har skudt med en Feinwerkbau.

Modsat Feinwerkbau’en har denne Walther som udgangspunkt en vægtfordeling, der passer mig meget bedre, da den ikke er så næsetung fra start som feinwerkbau’en er, hvilket betyder, at jeg ikke behøver fylde så meget vægt på riflen for at udligne dette og få en vægtfordeling, der passer mig.

Træningen

Med ny riffel og knap 2,5 år, hvor jeg ikke har skudt 50 meter, var træningen i dag udelukkende for at få styr på de grundlæggende indstillinger i henholdvis min liggende, stående og knælende skydestilling. Når jeg til hverdag skyder stående med standardriffel, er det fedt at prøve kræfter med alle 3 stillinger og ikke mindst en fririffel, hvor der i højere grad er frie tøjler mht. indstillinger og muligheder.

Efter adskillige timer og gud ved hvor mange justeringer, endte vi med at få nogle rimelig fornuftige grundindstillinger på plads. De sidste (små)justeringer kommer løbende under den kommende tids træning, og så må vi se hvad det hele ender med. Jeg er er ihvertfald positivt stemt, men særligt fordi det bare er rart med noget adspredelse fra luftskydningen. En adspredelse jeg forhåbentligt kan bruge på en god måde i forhold til min luftskydning.

Camilla Andersen og jeg skyder liggende

Jeg der skyder liggende, mens der stadig er lyst

Jeg selv - under min knælende træning. Efter flere timers træning er solen er gået ned, og der er nu lys på skiverne

Det var super lækkert med en træning som i dag, særligt når man har en så kompetent træner som Enrico, og vi kun var 3 skytter på banen. Det giver en masse god trænertid. Ikke mindst var det hyggeligt med godt selskab på skydebanen af Torben Grimmel og Camilla Andersen.

Jeg havde dog ærlig talt frygtet kulden, hvorfor jeg havde armeret mig med ekstra uldstrømpebukser under skydeundertøjet, men det var langt fra så koldt som frygtet. Der er bygget et lille “hus” omkring 3 baner, så det var rent faktisk muligt at holde en smule på varmen fra de små varmeblæsere. En indendørs 50 m. bane ville dog stadig ikke være helt af vejen. 😉

I morgen er det back to work på 10 m. banen, hvor jeg stille og roligt skal i gang med træningen igen efter EM.

/Anette

Konkurrencedag – marginalernes dag

Dette blogindlæg er ligeledes anvendt som dagbogsindlæg på unionens hjemmeside

I dag var dagen for os damers konkurrence.

Dagen indtil konkurrencen kl. 14.45 blev brugt på afslapning med læsning og tv. Vi mødtes alle tre til frokost på skydebanen kl. 13, hvorefter vi gjorde klar til konkurrence.

Vi fandt hver især vores bane og konkurrence gik i gang. Jeg startede med nogle fornuftige prøveskud, og gik rimelig hurtigt i gang med gældende. Det skulle vise sig, at dagens skydning ville være indbegrebet af marginalernes dag.

Min skydning

Jeg lægger i første serie ud med 99 point med kun 5 x-tiere og en 9,9. Jeg kan ikke mindes en skydning, hvor jeg har skudt så mange tynde 10’ere. Mine 10’ere lå primært fra 10,0 til 10,2, så kun at have én 9,9 i sådan en forsamling synes jeg alligevel var ret heldigt. Det skulle vise sig at dette ville fortsætte gennem de 3 første serier, hvor alle mine seks 9’ere var 9,9 og mine tiere var ufatteligt tynde. Det var virkelig en dag, hvor marginalerne var på min side.

I sidste serie kom mine 9’ere længere ud, men til gengæld kunne jeg nu skyde x-tiere, og jeg ender med et resultat på 392.

Det var en meget mærkelig skydning i dag, og ligesom under gårsdagens PET kom jeg aldrig helt til rette på banen. Det var dog bedre end i går, men det var frustrerende, at det stadig ikke ville fungere.

Jeg arbejdede hårdt og meget disciplineret i 90% af min skydning, men jeg har desværre for mange skud hvor mit fokus er helt væk. Det er irriterende at de 10% skal trække så meget ned, når jeg ellers arbejder virkelig godt i de 90% af min skydning.

Stine og Stine

Stine og Stine havde væsentlig mere held med deres skydning i dagens konkurrence. Stine Andersen skød 395 og Stine Nielsen skød flotte 398 point, der gav hende en plads i finalen som nr. 2.

Det var en spændende finale i en virkelig flot finalehal. Det var et fint set up, med masser af kameraer, storskærme og spots. Stine følte dog desværre ikke at lyset var helt optimalt, da det var meget anderledes end sædvanligt. Der var store spots ovenfra ned på skytterne.

Desværre klarede Stine sig ikke som håbet i finalen, og måtte nøjes med en 8. plads, men at komme i finalen til EM med et så højt finaleniveau er virkelig flot. Det er super skudt af hende, og ærgerligt det ikke kunne bringe mere med sig, men som hun selv har givet udtryk for i et interview til DR1 sporten inden vi tog afsted, så kan alt ske i en finale, da det er de små marginaler der gør forskellen.

Holdet

En lille gevinst havde vi damer dog i dag. Vores samlede resultat på hold var nemlig en tangering af den danske dameholdrekord på 10 m. luftriffel.

Denne tangering samt Stine’s finaleplads bragte også lidt belønning af sig fra sportchefens side, nemlig en cosmopolitan til os damer og Enrico. Det var dog en finsk cosmopolitan, så den måtte fortyndes med lidt ekstra tranebærjuice, men ellers var den ganske fantastisk.

I morgen står den på herrernes konkurrence og hjemrejse for os damer.

/Anette

Mig under konkurrencen

Ren forkælelse fra sportschefen

Da jeg i dag skulle skrive dagbog til skytteunionens hjemmeside, er dette blogindlæg det samme man kan læse der. Her er dog tilføjet nogle enkelte billeder fra dagen

Dagen startede for mit vedkommende kl. 8 med en lille frisk løbetur i den snebedækkede natur. Kl. 9 samledes vi alle til morgenmad, der havde lidt af hvert at byde på.

Kl. 10.15 gik vi alle på skydebanen, for at komme igennem våben- og tøjkontrol. Efter en smule klipning i jakken og flytning af knapper, gik vi alle tre fint igennem uden større dramatik.

Mig i våbenkontrol med min riffel

Stine Nielsen i tøjkontrol

Vi aftalte at spise frokost kl. 12.30, men indtil der havde vi lidt tid at fordrive, så vi kiggede lidt på banerne, og fik taget en masse billeder.

Efter frokosten gik vi tilbage på hotellet, hvor der blev skiftet til varmere tøj, inden vi skulle være klar til næste punkt på dagens ellers meget rolige program – nemlig Linda’s overraskelse. Den smule ventetid der var herinde, fik vi tre damer fordrevet udenfor i det fantastiske vejr.

Turen gik mod finalehallen, hvor Linda’s overraskelse ville finde sted. Vi var spændte da vi ankom, men vi vidste, at det ikke blev snescootere og ridning på islandske heste. Det viste sig at overraskelsen var langrend. En udfordring vi tog imod med et smil.

Vi fik sko, ski og stave, og kom hurtigt ud på løjpen. Nu kom næste udfordring – at få skiene på. Det gik lettere for nogle end andre, men efter nogle minutter var vi klar til at komme afsted. Efter få meter kom næste store udfordring – en nedafgående bakke. Jeg spurgte pænt Linda ”hvordan bremser man?”, men hendes svar var blot ”det gør man ikke, bare bliv i og følg sporet”! Det var tre skeptiske damer, der stod for toppen af, hvad der føltes som en meget stejl bakke, men ned kom vi alle i god behold. Mange point for stil fik ingen af os dog. Efter flere minutter lykkedes det os også at komme op af bakken igen. En teknik ikke alle mestrede helt under denne spæde start. En flink fremmed forsøgte at hjælpe os med tips og tricks, men trods megen tålmodighed, fortsatte han sin egen vej igen.

Vi nåede knap at komme over første bakke før den næste kiggede ondt på os. Den var stejlere og for ende delte den i to, hvor vi skulle gennem et betonrør. Hvis man ikke havde styr på sine ski her, kunne man meget vel havne med snuden i en betonmur. Noget ingen af os havde specielt lyst til. Enrico kørte først ned i smuk stil, hvorefter jeg fulgte efter, heldigvis uden større dramatik. Så blev det Stine Nielsens tur. Hun startede smukt, men det varede kort. Inden længe var hendes skistave op om ørerene på hende, mens jeg kunne høre Enrico sige ”this was a bad idea”, mens Stine skreg og fortsatte direkte mod betonmuren. Uden nogen ved hvordan, lykkedes det Stine at dreje netop da hun nåede betonmuren, så kun spidserne af skiene ramte, og hun i stedet fortsatte parallelt, som smurt op af muren. Jeg skyndte mig hen til Stine, men hun var ved godt mod. Det blev Stine Andersens tur til at komme ned af bakken, men det klarede hun nærmest i overlegen stil.

Vi stod ganske kort, før den tredje bakke viste sig og kiggede virkelig ondt på os. Benene begyndte at ryste lidt under Stine og jeg, og det tog ikke mange sekunder for Enrico og Linda at beslutte, at denne vej skulle vi bestemt ikke, så vi vente om og tog en mindre udfordrende rute.

Resten af turen bød ikke på flere dramatiske bakker, så vi kunne nu nyde den skønne snebelagte natur med sneen der dalede langsom ned fra himlen. Det var ganske fantastisk. Der gik ikke længe før vi alle tre fik mere styr på skiene, selvom vi stadig ikke kan måle os med Linda og Enrico.

Efter noget tid stoppede Linda og Enrico op, for nu var det tid til pause. Noget ganske uvant kom frem fra Linda’s store rygsæk, nemlig varm kakao, te, småkager, chokolade og bananer. Der var lagt op til den helt store forkælelse fra sportschefens side. Noget vi ikke er vant til, men når hun forkæler os, så gør hun det bestemt 100%. Det var super fantastisk at sidde der midt i sneen, med sneen dalende langsomt ned fra himlen, og nyde en varm kop kakao og spise chokolate chip cookies.

Pausen kunne naturligvis ikke vare evigt, så vi vente spidserne hjemad igen. Hjemturen kunne vi nyde stille og roligt, og efterhånden rimelig sikkert på ski.

Efter cirka 2 timer var vi tilbage igen. Alle med et smil på læben. Det var en super god tur med masser af udfordringer, skrig, grin og grænser der blev overskredet, men mest af alt 100% hygge.

Efter nogle billeder for at dokumentere vores færd på ski, gik turen igen tilbage på hotellet, hvor den nu står på afslapning, inden vi skal have aftensmad. Nogle slapper af her på hotellet, mens andre tager i finalehallen for at se damejunior luftriffel finale.

Aftenen skal bruges på at lade op til morgendagens PET (pre event training), der finder sted fra kl. 9.00-10.00.

Billeder fra selve skiløbet kan ses hvis man er ven/fan af dansk skytteunion på facebook. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder under selve skiløbet, da jeg ikke turde være i besiddelse af mit kamera i tilfælde af et styrt 😉

/Anette

Pigerne med den røde slæde

Efter en dag tilbragt i diverse lufthavne, er vi nu velankommet til Vierumäki, Finland, hvor dette års EM på 10 m. riffel og pistol afholdes.

Vi startede med at få afleveret vores skydeudstyr på skydebanen, hvorefter vi ankom på hotellet ved kl. 16.30. Jeg deler denne gang værelse med Stine Nielsen, og jeg er sikker på vi nok skal få en rigtig god tur her i det kolde Finland. 🙂

Her er  super flot – hvidt og sne over det hele. Uden for hotelindgangen står to røde slæder parkeret op af væggen. Sneen daler meget forsigtigt, stille og roligt ned fra himlen. Det er næsten tusmørke. Stine og jeg beslutter os for at gå ud i den friske luft og tage nogle billeder af den fine natur. Den ene røde slæde kom naturligvis med.

/Anette

Forberedelse og forbedring

Sidste træning inden afrejse til EM er overstået, og det er med et stort smil på læben.

Under dagens træning skød jeg på SCATT og elektronisk markering samme tid. Jeg havde nogle enkelte fokuspunkter i dag, herunder disciplin i min skydning, spændingsniveau og aftræk.

Første del af min træning havde jeg til start også fokus på min skydestilling og placering i forhold til skiven. Jeg fik ret hurtigt styr på dette, så jeg flyttede fokus over på spændingsniveau og aftræk, som jeg holdte øje med på scatt’en. Det gik rigtig fint, og jeg havde nogle gode serier med gode værdier på scatt’en. Særlig en af de sidste serier på scatt’en var rigtig god, og havde nogle super gode værdier.

Det var fedt at se, hvor godt det fungerer, når jeg virkelig arbejder hårdt og disciplineret.

Efter et par timer begyndte sulten og trætheden at melde sig, men da jeg havde glemt både mad og penge, måtte jeg ringe til Michael. Heldigvis er han en fantastisk kæreste, så der gik ikke længe inden han kom med mad til mig.

Efter frokostpausen fortsatte jeg træningen med fokus på spændingsniveau og afslapning. Da jeg netop hade spist var der dog en smule mere uro i riflen, men det var god træning da der ofte er lidt mere uro i riflen, når jeg bliver mere presset.

Med fokus på afslapning og aftræk gik det super godt og jeg startede med 100 100 og rigtig god teknik. Holdte en lille pause før jeg fortsatte.

Jeg fortsatte træningen med samme fokuspunkter og skød endnu en 100 serie. Presset begyndte at stige en smule, da jeg nu endelig kunne få tingene til at gå op i en højere enhed.

Jeg arbejder super godt, men man kan ikke fornægte at der begynder at komme puls, som kan ses på skudbilledet.

Jeg slutter med en 99 serie med en 9,9 i 32. skud. Den sidder højt og kom pga. høj puls. Gennem de sidste skud i serien er jeg bedre til at få skuddene af på det rigtige tidspunkt trods der er høj puls.

Det var en super god træning, hvor jeg virkelig får arbejdet hårdt og disciplineret hele tiden. Det var særlig fedt endelig at se et højt resultat, da det ikke er noget jeg har set længe.

Dette var sidste træning inden jeg rejser til EM på onsdag. Det er en fed træning at rejse afsted på, selvom det var noget uventet. Jeg har arbejdet med en del udfordinger gennem længere tid, så det er dejligt endelig at se, hvordan tingene begynder at flaske sig.

Jeg tager dog ikke afsted til EM og forventer at jeg nu skyder 399. Jeg rejser afsted med en væsentlig bedre selvtillid og større ro, da jeg nu ved at tingene går i den rigtige retning, og på en god dag, kan det give et rigtig godt resultat. Der skal dog stadig meget træning til, før jeg får et mere stabilt niveau i midt/slut 90’erne, men dette er et vigtigt og godt skridt på vejen.

Træningen i dag har også været med til at få klarlagt præcis, hvilke fokuspunkter jeg skal tage med mig til EM, og det er uden tvivl spændingsniveau og aftræk. Hvis disse to elementer fungerer vil jeg være tilfreds.

/Anette

EM-samling i Hannover

Skiferien er overstået og det er nu ud af skistøvlerne og tilbage i skydestøvlerne.

Efter nogle dage til IWK München stod den på en uges skiferie i St. Anton direkte efter. Det var en skøn uge med dejlige mennesker, masser af lækker sne og skiløb.

Vi kørte fra St. Anton ved midnat natten til lørdag. Efter 3,5 times søvn i bilen, stod lørdag på en lang træningsdag på skydebanen efterfulgt af en tur i fitness.

Det var en samling med et stramt og hårdt program uden egentlig tid til restitution. Kun søndag havde vi tid til at slappe lidt af, da dagen blev tilbragt i Paderborn til Bundesligafinale. Det var uden tvivl en spændende oplevelse, men det var i lige så høj grad bare rart at kunne slappe lidt af.

Oversigt over hallen

Tilskuerne hepper

Der hygges på tilskuerpladserne

En lang og afslappende dag - kaffe og kage skal der til

Der heppes - René

Da vi kom tilbage fra Paderborn stod der igen fitness på programmet. Det var rart at få rørt sig efter en dag med afslapning på tilskuerpladserne.

Generelt var det nogle lange træningsdage, der alle så ret ens ud.

Godmorgen, ud at løbe kl. 7, morgenmad kl. 8, afsted til skydebanen kl. 8.50, træning fra 9.30-12.30, 1-2 timers frokostpause, skydning til ca. 17, hvorefter vi tog direkte i fitness. Tilbage på hotellet kl. 19, ud at spise kl. 19.30, hjemme igen kl. 22 og direkte i seng.

Ved lange træningsdage på en meget kold skydebane, gør en dejlig varm kop kaffe godt

Da vi kom til tirsdag, sidste dag for lejren, og jeg havde været afsted i 13 dage, var jeg rimelig brugt. Det er skønt at være hjemme igen.

Min træning under lejren var noget blandet. Det var egentlig først tirsdag jeg fik nogenlunde styr på min skydestilling og teknik. Resultatet var stadig ikke med mig, men da jeg skød på SCATT kunne jeg se fremgangen. Mine længder var igen nede på 12-13, hvor de dagen før var oppe på 18-19. Det var rigtig godt for mig at få skudt en del på SCATT de sidste par dage under samlingen. Det var fedt at se fremgangen i min teknik, men også at blive mere sikker på, hvor mine mangler er, og hvad det er jeg skal have fokus på i min træning op til EM.

Mig under træningen i Hannover

I kan finde mig på skydebanen så længe!

/Anette

En dag i snemandens tegn

Som kom det sidste indlæg fra IWK münchen endelig. Bedre sent end aldrig.

Lørdag – sidste dag i München. Den stod på konkurrence for både os damer og herrerne.

Jeg vågnede lidt i 7 om morgenen til en mærkelig lyd. Kiggede ud af vinduet og hvidt var det over det hele. Det havde sneet i løbet af natten. Fantastisk med den første sne for mit vedkommende denne vinter.

Stine og jeg var i god tid ved bussen, inden vi skulle køre afsted til skydebanen kl. 9. Vi fordrev den korte ventetid med at lave vinterens første snebolde og en mini snemand.

Afsted til skydebanen, hvor herrerne havde konkurrence kl. 10.15, mens vi damer først havde konkurrence kl. 14.45, hvorfor vi havde en masse ventetid på skydebanen.

En hel dag på skydebanen inden en konkurrence kan være lidt for meget skydning, så vi nød igen den nyfaldne sne. Denne gang byggede Stine og jeg en lidt større og meget pænere snemand.

Stine bygger snemand

Selve min skydning er der ikke så meget at sige til. Jeg sluttede på et resultat på 392 og sluttede med en flot 100 serie.

Der var mange ting, der fungerede bedre denne dag, men igen var mit aftræk et stort problem. Der var dog en god fremgang gennem hele min skydning, og jeg kunne mærke hvordan jeg løbende fik mere styr på mit aftræk, hvilket var rigtig godt. Det kræver dog rigtig meget træning endnu og måske en lille justering af vægten.

René holder øje med mig under skydningen

Oversigt over hallen i München under vores konkurrence

Min skydning på 2. konkurrencedag. Resultat på 392 og en fin 100 serie til slut.

/Anette

En dag, hvor arbejdet desværre bærer lønnen i sig selv!

Dagens skydning
Første skydning her til IWK München er overstået, og det var bestemt ikke med bravour. Et resultat på 387 med serierne 97 95 97 98

De små udfordringer jeg kæmper med for tiden, kom tydeligt til udtryk i dagens skydning. Med ny skydestilling er der lidt usikkerhed omkring, hvor jeg skal placere mig i forhold til skiven, og i dag var det et stort problem. Efter 25 min med prøveskud gik jeg i gang, udelukkende for ikke at komme i for stort tidspres. En dårlig fornemmelse for sin skydestilling, kombineret med et nyindstillet aftræk (da dette under forrige weekends skydning gik i stykker), resulterede i alt for mange skud der blev skudt for sent, og gav 9’ere.

Skud for skud, og jo længere jeg kom ind i min skydning, fik jeg en bedre fornemmelse for min skydestilling, og til sidst endte jeg ned at få rimelig styr på den. De sidste 15-20 skud kunne jeg derfor udelukkende have fokus på mit aftræk, hvilket hjalp noget. Jeg fik en bedre fornemmelse for, hvornår skuddene gik, og hvor meget jeg nu skal klemme op på aftrækkeren.

Trods det meget dårlige resultat ser jeg frem til morgendagens skydning. Jeg har ikke mistet modet, men lært noget nyt omkring de udfordringer jeg har for tiden. Derfor sidder jeg også nu med en fornemmelse af, at jeg gerne vil skyde dagens skydning om – for nu har jeg en idé om hvad jeg skal forbedre og gøre anderledes.

De 2 x Stine
Stine Andersen skød i dag 394 og Stine Nielsen skød endnu et flot resultat på 398, og skød sig i finalen som nr. 8. Alle 8 deltagere i finalen havde 398 point så det ville blive en spændende finale.

Stine N. skød en finale på 103,4 point og endte som nummer 4, kun 0,1 point fra tredjepladsen. Vinderen blev Sonja Pfeilschifter med en flot finale på 104,5.

Lille Stine i finalen

Dagens tøjkontrol, hvor der var lidt udfordringer med stivheden af lille stine's skydetøj. Heldigvis havde vi stærke mænd med på banen, så der kom styr på det

En lang dag på skydebanen blev afsluttet med en løbetur i slotsparken i tusmørke og snevejr – helt fantastisk, samt lidt styrketræning på hotelværelset.

/Anette

Spitzenklasse training

Efter en forholdsvis kort flyvetur fra Billund til München uden den store dramatik, stod eftermiddagen i dag på træning for os luftdamer.

Vi havde 45 min. og det var umiddelbart tilstrækkeligt for mit vedkommende. Træningen gik i gang og resultatmæssigt var det rigtig godt. 14 tiere skød jeg, men jeg følte ikke rigtigt, at jeg kunne finde min stilling ordentligt. Der var noget der ikke stemte. Efter mine 14 tiere gik jeg derfor ud fra banen og fik en lille snak med holdkammerat René Kristiansen. Jeg gik på banen igen, og fulgte min fornemmelse af, at jeg skulle flytte mig en smule mere til venstre end hvor jeg oprindeligt stod. Det virkede og min fornemmelse blev bedre, den dog stadig ikke helt i top. Det resulterede dog i bedre tiere og en fornemmelse, der blev så god som man kan forvente på en dag som i dag med rejsen.

Alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med dagens træning, så nu må vi se hvad morgendagen bringer.

Vi luftdamer skal skyde konkurrence i morgen kl. 10.45, som måske kan følges på results.sius.com. Inden konkurrencen går i luften, skal vi dog igennem tøjkontrollen, som her i München kan bringe mange overraskelser.

Herrerne skød konkurrence i dag, men da jeg desværre endnu ikke var ankommet på dette tidspunkt, vil jeg i stedet henvise til René Kristiansen’s blog, hvor der kan læses om hans oplevelser med dagens konkurrence.

Link: renekristiansen.wordpress.com

/Anette

Så mødes vi igen kære lufthavn

Så sidder jeg igen i lufthavnen og venter på at jeg skal afsted, og have flere spændende oplevelser.

Jeg skal være væk 14 dage. Først står den på stævne – IWK München, fra i dag torsdag til lørdag. Lørdag kommer min familie og kæreste så og henter mig i München, hvorefter turen går til St Anton på skiferie. På vej hjem herfra bliver jeg sat af i Hannover, hvor vi har vores EM samling på luftriffel.

Det bliver 14 dage med meget rejsen og forhåbentlig en masse gode oplevelser 🙂

Jeg håber på at have internet nogle steder, så jeg kan lave lidt små blogindlæg.

Nu vil jeg pakke specialet sammen og finde min gate – ha det godt herhjemme i Danmark 🙂

/Anette